Børnesyn i udviklingspsykologien: Er et børneperspektiv muligt?

Abstract

Denne artikel vil behandle børneperspektivet fra flere synsvinkler. Hovedformålet er kritisk at undersøge dette: Er et børneperspektiv overhovedet til stede i udviklingspsykologien, og hvilke krav må en psykologisk definition af børneperspektiv leve op til? Først indlejres frasen børneperspektiv i tiden: Interessen for børns perspektiver på verden er et resultat af en nyere historisk børnevenlig indstilling. Synet er nært forbundet med samfundsmæssige og kulturelle forandringer i det 20århundrede. At tage børns perspektiv er således blevet en kanoniseret kulturel fortælling i visse sociale grupper. Det konkluderes dog, at hverdagssprogets brede forståelse af børneperspektiv ikke er præcis nok, hvis begrebet skal være fagligt brugbar i psykologien og i pædagogikken. Spørgsmålet stilles dernæst: Indeholder udviklingspsykologien et eller flere ekspliciterede børneperspektiver? Fremgår det direkte af faget, som det fremstilles i førende ny international faglitteratur? Konklusionen er, at det gør det ikke. Kun implicit og i meget bred forstand. Det såkaldt nye børnesyn og det kontekstualistiske paradigme præsenteres og vurderes herefter for børneperspektiver. Dette må dog udledes, hvilket fører til indkredsning af et egentligt psykologisk børneperspektiv. Det fænomenologiske kriterium og korrespondenskriteriet er her centrale. Det er også den faglige kobling af forbindelsen mellem barnets mentale verden og dets handlinger. Det fastslås, at intention og andre mentale fænomener udtrykkes i social meningsfuld praksis. Gennem observation og samtale bliver det derfor muligt for både forskeren og pædagogen at tilnærme sig barnets perspektiv. Udvalgte dele præsenteres og diskuteres af den banebrydende empiri, der har frembragt tesen om det kompetente intersubjektive børn. Det er netop i studien af det nonverbale barn, at voksnes muligheder og begrænsninger i at anlægge et fænomenologisk børneperspektiv for alvor bliver testet.